Usynlige akustiklofter og marmorlignende søjler er nogle af de elementer, der indgår i den nænsomme renovering af en villa i Carlsberg kvarteret i Valby.

It-firmaet Edlund A/S ejer flere af de unikke gamle villaer på Bjerregårdsvej i Carlbergkvarteret i Valby. Huset på hjørnet af Bjerregårdsvej og Bjerregårds Sidevej fungerer i dag som samlingssted for medarbejderne, der arbejder rundt om i de nærliggende bygninger. Men forud er gået et storstilet renoveringsprojekt med mange byggetekniske krinkelkroge og masser af historiske vinkler. Et projekt, hvor æstetikken og respekten for det gamle konsekvent er gået forud for økonomien.

Fra huskapel til mødelokale
Huset er oprindelig opført i 1895, men er siden udvidet adskillige gange. I den periode, hvor huset ejedes af Ansgarstiftelsen og fungerede som embedsbolig for Biskop Joseph Brems, opførtes således et huskapel tegnet af arkitekt Johs. Tidemand-Dal. Senere ombygninger opdelte kapelsalen og skjulte de flotte søjler, men ved renoveringen er salen bragt tilbage til fordums pragt og værdighed bl.a. med hjælp fra nogle Rockidans specielle renoveringsløsninger.

 

Usynlig akustikløsning
Søjlesalen og det store lokale i den lige så bemærkelsesværdige nye tilbygning på terrassen anvendes som henh. konferencerum og kantine, og her har man ved hjælp af Rockidans BASWAphon Akustikpuds opnået en optimal akustik uden at ændre på overfladernes fremtoning. I søjlesalen følger den fuldpudsede akustikbehandling således det krumme loft og akustikentreprenøren har leveret mange flotte detaljer omkring det lille gavlvindue og ved forsænkningerne i loftet i søjlesalens sider, som man normalt aldrig vil se direkte indbygget i en akustisk løsning.

Rockidans akustikpuds er desuden anvendt i flere kontorer samt på undersiden af de gamle trapper, så lyden fra de rustikke overflader og det åbne, sammenhængende bygningsforløb ikke forplanter sig rundt i bygningen.

 

Relaterede emner

BASWA Nyheder

Ro under overfladen

Den Blå Planet suger dig ned på havets bund, hvor man er fjernt fra storbyens tummel og Øresunds trafikstøj.

BASWA Nyheder

Endelig ro i klosteret

Det kan mærkeligt nok være svært at få lov til ro i fredede bygninger. Men i Mariager lykkedes det.

BASWA Nyheder

Stuk, lysekroner og akustikloft på Dragsholm Slot

Både små og store selskaber nyder godt af behagelig ro i de klassiske omgivelser på Dragsholm Slot.